Et spørgsmål om etikette Et godt glas vin er ikke det værste i verden, så flaskerne har det med at hobe sig op i bryggerset eller på terrassen. Og det er godt – for de hører ikke hjemme sammen med det øvrige affald og bør afleveres til genbrug.
Rundt omkring i hele Aalborg Kommune er der opstillet cubecontainere til indsamling af flasker og anden rengjort glasemballage uden kapsler og låg. De står som regel ved indkøbscentre, købmænd og større boligselskaber, men de kan også være placeret andre steder – f.eks. ved lystbådehavne og i sommerhusområderne.
Containerne må kun anvendes til hele flasker og rengjorte marmeladeglas o. lign. – altså ingen skår og halvfyldte flasker og emballageglas.
Knust glas, porcelæn og keramik skal afleveres på genbrugspladsen. Her kan du naturligvis også aflevere hele flasker og rengjorte emballageglas.
FLASKECONTAINERE
Hvis du har forslag til, hvor det kunne være godt at opstille en flaskecontainer, hører Renovationsvæsenet gerne fra dig.
Kontoret har åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra 8.00 - 15.00. Torsdag til 17.00 - dog lukker telefonen kl. 15
Se yderligere adresser og åbningstider for genbrugspladserne
Renovationsvæsenet er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret
Vi er en del af hjertestarter netværket